Om huset

BOGTRYKMUSEET I ESBJERG

 

Om huset

Ejendommen, der nu ejes af Esbjerg Kommune, og som er stillet til rådighed for »Bogtrykmuseet i Esbjerg« blev i 1905 bygget til Niels Hedegaards Ægpakkeri.

Forhuset, som i dag benyttes af Kvindernes Krisecenter, blev beboet af Hedegaard

familien. I kælderen i forhuset havde man indrettet smørpakkeri. Æg og smør

var dengang en stor eksportvare til England.

I 1953 købte smedemester I.C. Nielsen ejendommen, som herefter

anvendtes til smedeværksted.

 

Først i 1978 overtager Esbjerg Kommune huset, og 1. november 1979 overtager "Esbjerg typografiske Laug" brugsretten og etablerer "Bogtrykmuseet i Esbjerg", der bliver indviet i 1981. Naturligvis er der knyttet mange oplevelser til et så gammelt hus. Således opstod der brand i bygningen i slutningen af besættelsen. Da der stadigvæk var mørkelægning i Danmark stimlede næsten omgående en masse tyske soldater til i det de engelske flyvere naturligvis ikke kunne undgå at se flammehavet fra Borgergade.

På førstesalen havde forvalter Søren Rasmussen gemt en maskinpistol og kælderen var fyldt op

med æg, som de tyske tropper godt kunne tænke sig at få fat i.

BOGTRYKMUSEET I ESBJERG | BORGERGADE 6 | 6700 ESBJERG | 75 13 04 05 | www.bogtrykmuseet.dk